Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/hqs.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/hqs.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Facebook opslag | Head Quarter Service

Facebook opslag

Her bringes udvalgte eksempler på gode og dårlige beslutninger – som har været opslået på Head Quarter Service på Facebook.

Politik er enkelt

 

Oplad

Afgift på elbiler – var det nu en klog beslutning?
Nej! – Danmark har nu verdens dyreste afgifter på el-biler. Man kan med rette spørge hvorfor, for Danmark er vel det land i verden, hvor netop udbredelsen af elbiler vil kunne give størst mulig samfundsmæssig gevinst.
Hvordan hænger det sammen? Danmark er det land i verden, der procentvis producerer mest vedvarende energi – (42% af det samlede energiforbrug) Det skyldes ikke mindst de mange vindmøller og fakta er, at vi i lange perioder (især om natten) producerer langt mere strøm, end vi kan bruge/sælge.
Anslået 98% af alle danske personbiler står stille om natten, og det betyder, at el-bilerne som oftest vil stå til opladning i den periode, hvor vi producerer for meget strøm. Med f.eks. 2-300.000 elbiler, ville der være en kundekreds, som ville kunne aftage en masse strøm, som ellers spildes eller foræres væk.
I stedet for at lægge afgift på elbiler, burde alle elbil-ejere være forpligtet til at have en intelligent opladestation derhjemme. Den intelligente oplader kan styres af elselskaberne, således at det er el-selskabet, der kan afgøre, hvornår elbilerne skal oplades. Typisk vil opladning starte, når størstedelen af befolkningen er gået til ro, og der er slukket for lys, TV, computer osv.
Det vil give et mere jævnt elforbrug i døgnet – og man vil få solgt overproduktionen eller dele af den. Det er i øvrigt værd at bemærke, at det samtidig betyder flere penge i statskassen. Afgiften på benzin udgør i dag 4,87 kr. inkl. moms pr. liter – det svarer til omkring 50% med de nuværende lave benzin priser (da literprisen rundede 12 kr. udgjorde afgiften kun 40%). Men hver gang en el-bilejer køber en kilowatttime, så går de 70% i statskassen i form af afgifter.
Afgifter på el-biler var en uklog beslutning!

Penge2

Sådan får man multinationale selskaber til at betale skat

Listen over selskaber, der ikke betaler skat i de lande, hvor de opererer, er lang – og tager man de selskaber med, der kun betaler symbolske beløb bliver listen endnu længere. Det er et velkendt fænomen, at selskaberne kanaliserer overskuddet derhen, hvor skatten er lavest, hvis ikke nul. Her kan der udbetales overskud til aktionærer, og med stor sandsynlighed har en del af aktionærerne også placeret sig i disse skattefrie zoner. Resultatet er, at det er de nationale selskaber – store såvel som små, der alene står med erhvervs-skattebyrden i de enkelte lande.
Er det retfærdigt? Nej – og det er både konkurrenceforvridende og med til at øge skattetrykket – ikke bare på de små virksomheder, men også på den enkelte borgers personskat. ”Samfundet må jo tage pengene der, hvor de har mulighed for at få fat i dem”.
Hvorfor er det så svært at beskatte de multinationale selskaber? Fordi man traditionelt fokuserer på overskuddet og dets fysiske (regnskabstekniske) placering i stedet for at fokusere på omsætningen. Hvis man vil løse problemet, må man derfor kæde overskud og omsætning sammen.
Eksempel: ”Mocca Cola” omsatte i 2015 for 1000 mia kr. globalt set. Selskabets totale overskud var på 50 mia kr. ”Mocca Cola” omsatte i Danmark for 1 mia kr – altså 1 promille af den samlede omsætning. Derfor skal ”Mocca Cola” betale skat i Danmark af 1 promille af deres overskud, som udgør 50 mio kr. Med en selskabsskat på f.eks. 20%, skal de således betale 10 millioner kr. i skat.
Måske kunne alle selskaber så slippe lidt billigere, og ”Dania Kola” kunne måske få lidt lettere ved at konkurrere på markedet!
Hvis alle lande begyndte at anvende samme metode, så var hele konceptet med at finde skattely elimineret.

Hvor er viljen til kontrol?
I efteråret 2013 foretog jeg en anmeldelse af en række virksomheder for overtrædelse af lovgivningen under udførelse af kørsel for trafikselskaberne. Anmeldelsen blev sendt til Politiet, Arbejdstilsynet og Trafikstyrelsen.
For en sikkerheds skyld vedlagde jeg også en vejledning i, hvordan man kan foretage en effektiv kontrol (Bilag til anmeldelse).
Resultatet var nedslående:
Politiet ville ikke tage sagen (besynderligt, for der er tale om klare overtrædelse af EU-lovgivningen vedr. arbejdstid)
Trafikstyrelsen – foretager sig intet, og hverken politikere, trafikselskaber eller private virksomheder kan tilsyneladende få dem til det
Arbejdstilsynet har dog efter 3-4 måneder svaret. Blandt andet skriver de:
“Arbejdstilsynet har besøgt flere af de selskaber, som du har nævnt i din henvendelse, og ved besøgene er der blandt andet spurgt ind til arbejdsgivers tilrettelæggelse af arbejdet og de ansattes udførelse af arbejdet i relation til hviletidsreglerne. Besøgene har ikke givet anledning til påbud til nogle af de besøgte virksomheder for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen”.
Kommentar: Hvis man blot har spurgt ind til arbejdsgivers tilrettelæggelse af arbejdet, så har man nok fået nogle gode søforklaringer, som man åbenbart har taget for gode varer. Hvor svært kan det dog være:
– at kræve dokumentation for, hvem der har siddet bag rattet på de turforløb af ca 60 timers varighed om ugen, som udsendes af Trafikselskaberne til arbejdsgiveren.
– at sammenligne resultatet med lønsedlernes timetal
Hvis man gør det, så løber arbejdsgiveren tør for medarbejdere og søforklaringer, for der simpelthen ikke er folk nok ansat til, at det kan lade sig gøre at få forløbene kørt på lovlig vis. Det kræver selvfølgelig, at man undersøger en samlet lønperiode og samtlige turforløb hos en arbejdsgiver, men det ville selv en første-års elev ved politiet kunne finde ud af! Denne sag adskiller sig ikke fra den nye sag fra Metrobyggeriet, hvor man på lønsedlen angiver 37 timer til mindstelønnen, og så lader man folk arbejde 50-60 timer – wupti, så har man folk der arbejder for langt under 100 kr. i timen.
Det er helt enkelt – hvorfor man må drage den konklusion, at det er viljen til kontrol, der mangler og det er yderst betænkeligt. Gælder landets love ikke for alle?
Hvem sætter dagsordenen her i landet? Politikerne eller embedsmændene? Ved utallige møder rundt om i landet og senest ved taxikonferencen på Christiansborg i foråret stod både regeringens og oppositionens politikere med trafikministeren i spidsen på nakken af hinanden for at tale imod løndumping. Men end ikke trafikministeren har tilsyneladende magt til at få trafikstyrelsen til at skride ind.
Dårlige undskyldninger om, at reglerne er uklare købes ikke – pilen peger stadig på politikerne, for hvem andre kan ellers lave regler og bekendtgørelser om?

Bundkarakter til Finansministeriets regnedrenge

 I Taxibranchen havde man for få år siden en ”20%-regel”. Taxa vognmanden kunne købe sin bil på 20% i afgift (alm. dødelige må bøde 180%, når vi køber bil) Reglen var også, at bilen efter 250.000 km kunne sælges uden at svare mere afgift (kaldet ”frikørselsordningen). Denne ordning blev pludselig tolket som statsstøtte – man regnede nemlig ud, at hvis der var blevet betalt fuld afgift, så havde man fået 700 mill. kr. mere i statskassen! Så man laver reglen om, således at bilen bliver afgiftsfri, hvad angår de første 230.000 kr. Det som bilen koster mere end 230.000 kr. skal der betales 70% afgift af. Regnedrengene når således frem til at staten vil få mange mill.kr mere i kassen (altså forudsat at vognmændene køber de samme biler, forstås!).
Men en taxavognmand ved sine fulde fem, køber selvfølgelig ikke de samme dyre biler under de nye regler. Konsekvensen er, at staten ikke fik sine 700 mill. kr. i kassen – tvært imod, så får staten nu mindre i afgift end under de gamle regler! Var det forudsigeligt for enhver? Ja – altså lige bortset fra Finansministeriets regnedrenge!
Nu vil man så rette op på fadæsen ved at fjerne frikørselsordningen – altså bilerne skal fremover købes på gule plader og uanset hvor langt de har kørt, skal der svares afgift af dem, hvis de efterfølgende skal sælges til privatbrug. Nu har man så regnet ud, at det giver 85-135 mill.kr.i statskassen – og idéen er en del af vækstpakken!?!
Hvad mon der sker i virkelighedens verden? Vognmanden køber brugte biler i udlandet, der har kørt 50-100.000 km. Bilerne importeres til prisen i udlandet – der skal ikke svares afgift. Når den så har kørt 2-500.000 km, så skrottes den eller også eksporteres den. Hvad får staten i kassen? Ingenting formentlig og I hvert fald ikke 85-135 mill. kr.
Opsummering:
I den gamle ordning fik staten altid 20% i kassen, uanset hvilken taxi der blev købt. Vognmanden satte mellem 0 og 50.000 kr. til, når den blev solgt afskrivning = mindre skat)
I den næste ordning (den nuværende), får staten væsentlig mindre i afgift, Til gengæld sætter vognmanden nu 50-100.000 kr. til, når han sælger bilen (større afskrivning = mindre skat)
I det nye forslag, hvor frikørselsordningen forsvinder, får staten 0 kr. i kassen ved bilkøb i udlandet, og 0 kr., når den eksporteres igen. Vognmandens afskrivning bliver formentlig mellem 75-125.000 kr. (endnu større afskrivning = endnu mindre skat)
Hvad har man i virkeligheden opnået? Taxavognmanden (og dermed kunderne) kommer til at køre rundt i ældre og mindre komfortable/sikre biler, og staten får færre penge i kassen.
Til gengæld har man holdt gang i embedsfolk og jurister, der sammen med politikerne har spildt en masse god tid!

Skolereformen:

Kommunerne gennemfører en langvarig konflikt imod lærerne, og ender med at vinde og gennemtrumfe den nye reform (god eller dårlig – det er i princippet underordnet her). Enhver, der har håndteret arbejdskonflikter, ved at når striden er slut, så gælder det om at få genoprettet tilliden og respekten. Man skal finde tilbage til et godt arbejdsklima hurtigst muligt. I dette tilfælde er det ekstra vigtigt, fordi der er en betydningsfuld faktor udover lærerne – nemlig forældrene, og i det hele taget alle, der har frygtet eller været skeptiske i forhold til reformen.

Man må gå ud fra, at det offentlige ønsker at vise, at det var den rigtige beslutning man traf med reformen. Derfor er det vigtigt, at man er forberedt så godt som muligt til den nye skolestart, således at kritikerne, skeptikerne og de blot lettere nervøse, hverken bliver bekræftet eller får gode argumenter imod.

Hvad skete? 20% af lærerne møder op på en skole, hvor der ikke er en arbejdsplads (et simpelt skivebord og en reol) til dem. Andre steder må 20 lærere ”slås” om 10 computere. Er det at udvise respekt og god samarbejdsvilje? Næppe – og man har haft mere end 1 år til at forberede sig!

Hvor er kommunaldirektøren (eller anden relevant øverste ledelse) henne i det spil? Det er svært at svare på, men det er i hvert fald dårlig ledelse. Hvor svært kan det være? Hvis denne person i god tid havde bedt samtlige skoleledere i kommunen om en fyldestgørende plan for, hvordan man ville sikre sig at være helt klar til skolestart på hver enkelt skole, så havde man stået stærkt. Nu har man så opnået at kaste endnu flere lærere og forældre i armene på privatskolerne. Skidt for Folkeskolen og skidt for folkestyret.